For et stykke tid siden hjalp jeg en fortravlet redaktør hos Carlsen Verlag med nogle ting lige op imod deadline for første bind af deres samlede Rasmus Klump-eventyr. Jeg havde halvvejs glemt det igen, da denne fine bog dukkede op med posten i går, som tak for hjælpen. Dejlig overraskelse. Bogen er virkeligt lækkert udført, i helbind og de knivskarpe sort/hvide striber er trykt på ubestrøget papir i en god kvalitet.

Den slags får vi desværre ikke her i Rasmus Klumps hjemland, hvilket er en smule ærgerligt. Det nærmeste vi er kommet på sådan noget herhjemme, var Carlsens blå samlebind, hvoraf der kun nåede at udkomme et enkelt bind i 2011, før serien stoppede igen, inden den var kommet igang. Desværre var produktionskvaliteten i denne udgivelse ret dårlig. Det så mest af alt ud som om de farvelagte striber var scannet fra et meget dårligt kildemateriale.

Petzi - Die Gesammeltes Reiseabenteuer

Nå, heldigvis kan jeg godt læse tysk, jubi!

2 kommentarer til “Tyskerne er heldige

  • 2. oktober 2013 at 16:49
    Permalink

    Hvordan med præsentationen? Er det de “rå ubesmittede” striber i originalformat og uden tiltegninger og andet utøj? Og er det i farver?

    Svar
  • 2. oktober 2013 at 16:56
    Permalink

    Det er skarp sort/hvid. Jeg tror der er scannet fra originalerne. I hvert fald er der krediteret en person for scanninger.

    Jeg har ikke været blandet ind i selve produktionen, men blot leveret et sæt illustrationer til forordet i bind 1, som er skrevet af Per Sanderhage.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *