9788793164024

28. maj udkommer Anne Bredahls debutbog “Jeg vil ikke tage det flot”.
168 sider paperback, vejl. pris 160kr.

”Der er ingen, der siger, at det er okay at være bange og ked af det. Men der er mange, der siger, at jeg skal lade være med at tage det så tungt.”

Da Anne gik til læge med en følelsesløs arm, blev hun sendt hjem med besked om, at det skulle tackles med humor. Senere viste det sig, at hun led af en alvorlig kronisk sygdom, som ændrede alt for hende.
Diagnosen udløste en endeløs række af gode råd og løsninger fra omgivelserne. Størstedelen af dem var diverse variationer af ”tag det med et smil” og ”husk at være positiv.”
Dybt frustreret valgte Anne at skrive om alle de forkerte tanker og følelser. Om vreden, angsten og den store sorg over den usikre fremtid.
For sygdom kan ikke grines væk.

Bogen er bygget på tanker om og erfaringer med at leve med en kronisk sygdom. Den kan både læses som det, den er, nemlig en medrivende historie, men er også brugbar for kronisk syge og ikke mindst deres pårørende og omgivelser, som har svært ved at forholde sig til sygdom.

EDIT: Der har været mange forespørgsler om forudbestilling, og det kan man godt allerede nu. Send en mail til ole@damgaardforlag.dk med navn og adresse samt hvem bogen evt. skal dedikeres til, så sender vi dig din bestilling sammen med en faktura, når vi kommer hen omkring udgivelsesdagen. Det koster 30kr i forsendelse for én bog, og køber du to eller flere, er fragten gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *