Som en del af Aarhus Festuge arrangerer Fahrenheit og Gymnoten endagsfestivalen BILLEDBLÓT i Vogn 2 på Godsbanen, lørdag den 2. september kl 12-21.

En lang række nye og etablerede kunstnere stiller op med nye udgivelser og viser værker frem. Der vil være interviews med tegnere og forskellige former for grænseoverskridende performance, og hele herligheden afsluttes med koncert!

Damgaard viser (og sælger gerne) et udvalg af tegneserier og andre bøger med billeder i, og der vil være tegneri på standen ved illustrator Karina Bækkelund, som har illustreret Anne Bredahls historie Katten og træet, der udkom tidligere i år. Kom og besøg os, når du nu alligevel skal se alt det andet halløj der foregår! Jaaah! Det gider du godt. Og det er gratis. Og sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *