“Jeg har i den grad forsøgt at leve op til den kamp-retorik, der altid følger alvorlig sygdom. “Jeg kæmper for at få det bedre”. Men det er idiotisk at bruge kræfter på en kamp, der er så ulige.”

Da Anne gik til læge med en følelsesløs arm, blev hun sendt hjem med besked om, at det skulle tackles med humor. Senere viste det sig, at hun led af en alvorlig kronisk sygdom, som ændrede alt for hende.
Diagnosen udløste en endeløs række af gode råd og løsninger fra omgivelserne. Størstedelen af dem var diverse variationer af ”tag det med et smil” og ”husk at være positiv.”
Dybt frustreret valgte Anne at skrive om alle de forkerte tanker og følelser. Om vreden, angsten og den store sorg over den usikre fremtid.
For sygdom kan ikke grines væk.

Bogen er en del af vores serie: En erfaringsbog.

Om forfatteren

Anne Bredahl har tidligere arbejdet som journalist på bl.a. Jyllandsposten, men de seneste år har hun beskrevet sit liv på bloggen OmAnne og har i dag base på annebredahl.dk.
Jeg vil ikke tage det flot er Annes debut som forfatter.
Se også: Min mormor og skovkrokodillen

annebredahl
 

Downloads

Det siger anmelderne:

Mandagsvoksen:
“Man bliver berørt, informeret og egentlig underholdt, når Anne Bredahl lukker een ind, hvilket også er grunden til at jeg altid har læst hendes blog, og jeg er virkelig lettet og glad på hendes vegne, over at det fungerer så godt i bogform.”
 

Stinestregen:
“Det er tung læsning, for Anne vil ikke tage det pænt/med humor/hvad hendes omverden forlanger – og hun rammer utvivlsomt ned i noget, der rammer især for de mange, der føler sig alt for alene med alt for tunge tanker.”
 

Ibbyheart:
“Der er mange, der vil bruge din bog som et værktøj, måske enddog som medicin. Bogen kan nemlig trøste, lindre og give følelsen af at vi ikke er alene om de grimme, de klamme, de forbudte og de trøstesløse tanker.”
 

Fru Z:
“Og jeg fik lidt af en mavepuster, mens jeg læste Annes overvejelser om sønnen, som skal vokse op med en kronisk syg mor, uden at blive kronisk bekymret for om mor dør om lidt.”
 

Maren Uthaug:
“Jeg gider som regel ikke læse bøger om andre folks sygdomme, men jeg læste Annes i én køre. Hun skriver let, levende, underholdende og hjerteskærende.”
 

Blogsbjerg:
“…den fineste og mest vigtige bog, jeg har læst i lang tid.”
 

Kaffe og T:
“Hun maler billeder med sine ord.”
“Ordlækkerheden tiltaler mig. Sammen med den kuldegysende ærlighed.”

 

Lene Kjemtrup:
“Der er humor og sproglige finesser. Og det er en ‘let’ bog – sagt i den allerbedste betydning. Den er læsevenlig og samtidig nærværende. Og jeg fik en grusom lyst til at læse mere.”
 

Scleroseforeningen:
“Annes kompromisløst sandhedssøgende forhold til sproget og hendes utrættelige bestræbelse på at finde netop de ord, der yder netop denne virkelighed, sin virkelighed, fuld retfærdighed, giver bogen litterære kvaliteter, der i sig selv gør den læseværdig.”