Mørket venter er en uhyggelig historie, fortalt i skarpe, smukke billeder. Den handler om nærhed og fjendskab mellem søstre, og om en kærlighed så stærk, at den trodser døden.
Søstrene Elsa og Frederikke vantrives hos plejeforældrene i villakvarteret. På trods af de voksnes advarsler begiver pigerne sig en dag dybt ind i skoven for at finde et gammelt forladt og forfaldent hus. Men hvad de ikke ved er, at huset venter på dem …

Om forfatterne/tegnerne

Loka Kanarp er serieskaber, illustrator og forfatter. Hun debuterede i 2006 med sin selvbiografiske tegneserie Till mina vänner och ovänner, og i 2007 startede hun den feministiske portrætserie Historiska porträtt, som har gået i flere tidsskrifter som stribeserie, og som i 2009 blev udgivet i bogform i bogen Pärlor & Patroner.
Sammen med Carl-Michael Edenborg har hun lavet bogen Alltid på plats alltid på språng (2012) og gyser-tegneserien Hungerhuset (2011), som på dansk er blevet til Mørket venter.

lokakanarp

Carl-Michael Edenborg er idéhistoriker, forfatter, oversætter og litteraturkritiker, og driver desuden bogforlaget Vertigo. Edenborgs debutroman Mit Grymma Öde om komponisten Händels liv fik meget fine anmeldelser i den svenske presse, og hans seneste roman Alkemistens dotter blev nomineret til den svenske forlæggerforenings litteraturpris Augustpriset 2014.

cm_edenborg
 

Downloads


 

Det siger anmelderne:

Jyllands-Posten:
Loka Kanarp har en eminent sans for layout og komposition. Uhyggen formidles forbilledligt.
 

Politiken:
Elsas pubertet er den afgørende faktor, der støder pigerne ind i mørket, som på en eller anden måde hænger sammen med deres savn af deres døde mor. Selv om huset ikke har nogen kælder, ryger Elsa igennem gulvet og forsvinder.
Da hun på lige så uforklarlig måde dukker op igen, er hun både sig selv og forandret. Her minder uhyggen voldsomt meget om den, Neil Gaiman fremmaner i ’Coraline’ og andre bøger. Det velkendte, der er sig selv, men pludselig også er noget andet.

 

Skræk og Rædsel:
Der er en fornemmelse af linoleumssnit over Kanarps illustrationer, og det er absolut positivt ment. Den skarpe sorte streg er krydret med lyse toner, og det giver en helt fantastisk effekt. Stemningen er intens og nervepirrende i disse tegninger, der gør oplevelsen af at læse MØRKET VENTER til noget ganske særligt. […] Jeg kan ikke umiddelbart pege på noget, der minder om denne tegneserie, og det gør MØRKET VENTER til en ret unik oplevelse – ikke mindst fordi tegnestilen er så fascinerende.
 

Horrorsiden.dk:
Stregen er præcis, og trods tegningernes tilsyneladende enkle udtryk rummer hvert billede stor dybde, der udtrykker langt mere end ordene i taleboblerne. […] For mig er det særligt billedernes intensitet, der gør historien så nervepirrende og smuk. De nærmest naive billeder og den tilsyneladende enkle handling gemmer nemlig på langt flere lag, end øjet umiddelbart ser. Der er både mørke og sorg, kærlighed og håb gemt i stregerne.
 

Fra Hoved til Pen:
Den er med sine streger og sine helt enkle farvelægninger både smuk og uhyggelig på en gang. […] Som altid er bogen lækkert indbundet, og man føler, at halvdelen af lækkerheden fra illustrationerne og historierne siver udenpå i coveret og i hele fornemmelsen af at sidde med bogen i hånden. Jeg var fanget og igen forundret over, hvor koncentreret en fortælling kan blive, når den forenkles helt skarpt og illustreres grafisk.
 

Music is my Secret:
Fortællingen er virkelig uhyggelig. Hvis man giver sig tid til at mærke stemningen og synke ind i de på overfladen simple, men meget smukke og stilsikre tegninger, kan man ikke undgå at få kuldegysninger en gang eller to.
 

På Nye Eventyr:
Mørket er så uhyggeligt, at selv jeg, der ikke var det mindste bange for mørke ligefør, nu har en snert mørkeræd siddende i min krop. Vel at mærke for det overnaturlige mørke.
 

The Jules Rules:
Ja, den er ikke for små børn. Større børn og billedglade voksne vil dog nyde de flotte tegninger og den meget spændende historie.

Nummer 9:
Setuppet er således både klassisk og effektivt, og Loka Kanarps enkle, grafiske streg, bidrager med masser af mørk stemning, der forstærkes af farvelægningen, der alene er i blege gullige farver. Til tider kan tegningerne minde om smukke, sorte papirklip.