Det tredje album i Ethan Rillys Pope Hats-serie handler om identitet og forandring. I dette hidtil længste afsnit af føljetonen om Frances og Vickie får vi to sideløbende handlinger.
I den ene går det fremad for Frances på arbejdet. Hun er blevet forfremmet og jagtes af andre afdelinger i firmaet, hvilket får hende til at fundere over sin egen rolle og fremtid. Samtidig kæmper kollegaen Nina hårdere og hårdere for at holde sig oven vande i det benhårde arbejdsmiljø.
Imens ser Vickies drømme om en skuespilkarriere ud til at gå i opfyldelse, og hun holder en stor fest for at markere en afslutning og en begyndelse. Måske kommer Peter også til festen.

Om forfatteren/tegneren

Den prisbelønnede canadiske tegner og forfatter Ethan Rilly fra Montreal er en hemmelighedsfuld ung mand i tyverne, som har studeret psykologi på McGill University.
Rilly printede selv sine første mini-seriehæfter og forærede dem væk til sine venner, men i 2008 modtog han et legat fra The Xeric Foundation, som satte ham i stand til at selvudgive det første nummer af serien Pope Hats. Siden har han tegnet i lang tid på et nu opgivet graphic novel-projekt, inden han vendte tilbage til sit yndlingsformat, seriehæfterne, der i dag udgives af Adhouse Books. Rilly arbejder sideløbende som illustrator for flere forskellige magasiner, og har modtaget en Joe Shuster Award og en Doug Wright Spotlight Award for sit arbejde.

ethanrilly
 

Damgaard følger op med danske udgaver af seriens album. Dansk er det eneste sprog i verden, som Pope Hats er oversat til.

Downloads


 

Det siger anmelderne:

Der er endnu ingen anmeldelser af denne titel.