Lektørens dom over Magisk Magi!
Bibliotekernes materialevurdering er nået til Magisk Magi!, og vi har sakset følgende fra anmeldelsen:
“Det er sødt, fjollet og ikke uden en vis melankolsk poesi. Akkurat som mange moderne billedbøger. Værket er i bogformat, og tegningerne kan i deres præcise, poetiske, men også lidt grove streg sammenlignes med Danmarks egen Rasmus Bregnhøis.”
“Magisk magi minder mest om de ordløse tegneserier fra franske Lewis Trondheim, som vi på dansk bl.a. kender fra serien om Julle Julemand.”
“En sød, hurtigt læst tegneserie om magien og dens konsekvenser. Harmløs nok til mindre børn, men finurlig nok til at også voksne læsere vil nyde den.”