Nyt navn, samme baggrund
Efter at have prøvet mig lidt frem med de udgivelser der er kommet under navnet ComicBooks 2011-2012, har jeg valgt at lægge forlaget om. Det mest synlige bliver et nyt navn, eftersom der fremover vil stå “damgaard” på udgivelserne.
Samtidigt har vi bygget webbutik sammen med den nye hjemmeside, hvor man vil kunne købe udgivelserne fremover. De vil naturligvis stadig kunne bestilles hos boghandlerne og enkelte tegneseriebutikker.
Fremtiden for forlaget byder på nye, spændende ting, bl.a. arbejder vi nu også (ja, der er mere end én person), med nye projekter indenfor e-bøger og litteratur.
Jeg håber du vil følge os i fremtiden!
Ole