“Strömbergs bog falder på et tørt sted”
Bibliotekernes materialevurdering af Fredrik Strömbergs “Hvad er en tegneserie?” er netop dumpet ind. Lektør Steffen Kronborg skriver bl.a. følgende:
Fredrik Strömberg har i mange år været en af de førende skikkelser inden for svensk tegneserieforskning og -formidling.
…Strömbergs bog falder på et tørt sted. Bogens indhold er langt lettere tilgængeligt end artiklerne i det nordiske akademiske internettidsskrift om tegneserier SJoCA.
Bogen, som er relativt letlæst, gennemgår systematisk de forskellige forsøg på at definere tegneseriens egenart, hvorefter den diskuterer fordele og ulemper ved de forskellige definitioner.
Hvis man interesserer sig seriøst for tegneserier, bliver man klogere af at læse Fredrik Strömbergs bog…