Krokodiller kan bedst lide regnvejr
I 2014 lavede vi en børnebog for de 4-8-årige. Historien er løst baseret på nogle virkelige begivenheder, som jeg halvvejs selv oplevede, halvvejs fik fortalt sidste forår. Senere skrev Anne Bredahl et manuskript bygget på det, og Dita Sternfend har så illustreret den henover sommeren og efteråret. Det er en hyggelig lille fortælling om de hemmeligheder børn og bedsteforældre har med hinanden. Den slags, som fornuftige forældre slet ikke forstår.
Nå, vi udgav en håndfuld forskellige ting i 2014, og det var sjovt, men desværre var der ikke så mange af dem der kunne sælges eller gav penge, så der er desværre ikke penge til at producere den nye børnebog for. Og her kommer du ind i billedet. For i stedet for at udsætte den på ubestemt tid, har vi valgt at prøve at skrabe forudbestillinger sammen og skaffe pengene ad den vej. Så hvis du kan lide hvad du ser her på billederne, så skynd dig over på Kickstarter og forudbestil bogen! Der er både signeret og ikke-signeret udgave, men fælles for dem begge er at det bliver en gedigen, indbundet bog i god kvalitet, og den er hyggelig at læse højt for de små. Eller give som gave!