Baggrund: Mørket venter

Loka Kanarp gæsteblogger om forarbejdet til den uhyggelige tegneserie.

Huset

Da vi skrev på historien, forestillede jeg mig et klassisk spøgelseshus af den slags man ser i amerikanske film, for eksempel Psycho. Højt og smalt, med en stor hall, hvorfra en stor trappe går op til førstesalen. Men huse på landet i Sverige ser sjældent sådan ud, så vi skitserede i stedet et kompakt, lavt hus. Det er den slags huse, vi ofte passerer forbi på vej til vores landsted.

Skoven

Da vi begyndte at arbejde med serien, ville vi lave en skov der føltes ægte. Det skulle ikke være en eventyrskov, men en ægte svensk skov, som man skulle kunne kende igen fra sin egen barndom. Når miljøerne føles virkelige, får det overnaturlige i fortællingen ekstra tyngde. Derfor er der ingen spøgelsesagtige nøgne træer (da fortællingen foregår i sensommeren), ingen ugler og flagermus (sådan nogle ser man jo alligevel aldrig) og heller ingen stemningsfuld måne, der oplyser skovstierne om natten (i en lys sommernat er månelyset slet ikke nødvendigt). Den slags billeder er effektive, hvis man vil skabe en uhyggelig stemning. Men man skal være klar over, hvor man anvender dem, og ikke bare strø om sig med dem per automatik. Jeg måtte flere gange rette på mig selv og fundere over hvordan jeg selv opfattede skoven, i stedet for bare at bruge typiske billeder som jeg kendte dem fra populærkulturen.